Talentundervisning – hvad er det?

Skive Kommunes Talenthold for 4.-6. klassetrin er et fritidstilbud, der henvender sig til elever, som har særlige evner, kræfter og vilje til skolearbejdet. I dette skoleår 2017/18 er fokus på digitale medier og kreativ teknologi.

Formålet med tilbuddet er, at eleverne får mulighed for at fordybe sig samt møde og arbejde sammen med andre på samme niveau. Undervisningen er baseret på flere års erfaringer fra talentundervisning i Skive Kommune. Tiltaget er et samarbejde med Læreruddannelsen og Læringsambassaden i Skive.

Eleverne arbejder med 3 D printere, kodning, filmproduktion, lasercuttere og meget andet kreativ teknologi, fordelt på tre grundforløb: 

Design og produktion: Her arbejdes med 3D print, folieskærer, lasercutter, pap, saks, lim og farver.

Kodning og programmering: Her arbejdes med grundlæggende blokprogrammering og små robotter.

Digital billedmanipulation Grundlæggende billedbehandling, animation og greenscreen.

Alle deltagere kommer igennem hvert af grundforløbene 3 gange og derefter vælges fordybelsesområde. Forløbet afsluttes med en stor teknologi- messe på biblioteket, hvor eleverne får mulighed for at vise deres produkter og fortælle om deres ideer, arbejde og visioner.

OBS: Holdet 2017/18 er fuldt optaget (der er elever på venteliste) 

Yderlig info: kontakt udviklingskonsulent Pia Klostergaard:  klos@skivekommune.dk

 

 

Publiceret 08-03-2018